torsdag den 7. maj 2009

Praktisk information ved brylluppet.



Vielsen finder sted klokken 12 i Sct lukas kirke på Frederiksberg:
http://www.sct-lukas-kirke.dk/Adresser.aspx

Da vi har et barn på vej bliver vi jo nødt til at sige at vi godt kan lide børn, men hvis dine dejlige børn ikke kan tie stille når de er i guds hus bedes du lade dem blive hjemme og se spiderman.

Derefter har gæsterne mulighed for at gøre sig lækre til Bryllupsfesten der afholdes i vedbæk i Den Gamle Station. www.Gamlestation.dk

Gæsterne bedes møde op ved 17 tiden, hvor der vil bydes velkommen og serveres forfriskninger. Klokken 18 Åbnes dørene til Middagssalen (som set på billedet) hvorefter Bryllupsmiddagen vil begynde.

Alle der kender os ved at vi aldrig ville holde en bryllupsfest uden at ligge ekstra tryk på det sidste ord i den sætning.
Derfor vil der efter middagen blive spillet op til dans i tidens toner, og der vil være bar og musik hele natten med alt lige fra Cocktails, White Russians og Sommersby til den mere kulturelle del med godkendte flaskeøl, stopure, Fernet og måske endda en Ørnerom…

Vi har i øvrigt ingen intentioner om at forsvinde ved midnat, da vi dels ønsker at feste igennem med vennerne og dels fordi at vi har opgivet at forklare puritanerne at Maria som bekendt ikke er den første i historien med det navn der roder sig ud i en jomfrufødsel.
Vi vil dog begive os ud i en brudevals, der dog igen er betinget af at vi kan nå hinanden nu hvor vores forhold er underlagt to store maver i stedet for en.

Når du en gang skal hjem fra festen er der udover Taxa også mulighed for at tage toget med kystbanen der kører hele natten og afgår bogstavelig talt lige fra festen da vi holder festen i den gamle stationsbygning.

Skulle du være på udkig efter hotel i vedbæk kan vi nævne at vi formentlig kan skaffe noget rabat på Hotel Marina i Vedbæk.

Vi har inviteret 85 fantastiske mennesker og forventer at være 80 til middagen, så der er lagti ovnen til en uforglemmelig dag og aften.

Forlover er Frederik Lam der ligeledes vil være toastmaster ved middagen. Gaveansvarlig er Katrine Østrup.

Vi forventer at komme med yderligere information her på siden i takt med at vi nærmer os brylluppet. Det er let at glemme noget, specielt når det er vores første bryllup :)

Vi glæder os helt utroligt til at se jer alle.

Mvh
William og Maria.

4 kommentarer:

  1. Det var en rigtig dejlig nyhed :-) Bryllup har jo været kendt et stykke tid, at det skulle stå til sommer men, at i begge møder op med mave, var sgu fedt at høre. Vi glæder os rigtig meget til, at være med til at gi jer en uforglemmelig dag - og kommer uden unger :-)
    Kh
    Nanna & Anders

    SvarSlet
  2. Det var denne her der var sjov - jeg grinede flere gange under første læsning og kan se mig selv gå ind på siden, flere gange -bare for et godt grin :-)
    Glæder mig!
    Trille

    SvarSlet
  3. weeeee - brylluper er den fedeste fest !

    LIge en detalje - nogen kontaktdetaljer til Katrine Østrup - ellers laver vi askebægre af ler til jer jer :-)

    SvarSlet
  4. Og så har I valgt en dag som tilsikrer at jeg altid husker jeres bryllupsdag - min fødselsdag :-)

    Snade

    SvarSlet